Sådan får du din hjemmeside online

En hjemmeside kan først komme online, når du har fundet en online server, der kan ”hoste” den. Altså en server hvor din hjemmeside kan ligge og være tilgængelig for besøgende. Afhængig af hvordan du har lavet din hjemmeside, er der forskellige tilgange til at komme online. Men den hyppigste måde er ved et webhotel.

Hvad er et webhotel?

Et webhotel er en virksomhed, der ejer nogle serverer, og som udlejer pladserne herpå. Det de udbyder er altså en plads på en server, hvor din hjemmeside kan ligge og være online for internettets brugere. Typisk betaler man et abonnement til et webhotel, hvor prisen er afhængig af, hvor meget plads man har brug for, og hvor mange backups man ønsker webhotellet skal tage om dagen af ens hjemmeside.

Hvordan får man en plads hos et webhotel?

Der er typisk to måder at få en plads hos et webhotel. Det kommer an på, hvordan du har valgt at lave din hjemmeside. Hvis du har lavet din hjemmeside ud fra en skabelon, som du har betalt for, så følger der sommetider en plads på et webhotel med.

Det er altså værd at undersøge om pladsen hos webhotellet følger med. Det gør det nemlig typisk, hvis også domænet følger med i pakken. Det gør det hele lidt lettere, at det er samlet i én pakke, hvis ikke man har lavet en stor hjemmeside med mange features. Hvis man blot har en idé til en mindre landing-page, så er dette en rigtig god mulighed.

Hvad skal man tænke over, når man vælger webhotel?

Hvis man har en større hjemmeside, som man selv har lavet for bunden, så skal man selv ud og finde et webhotel. Det er heldigvis forholdsvis let, og der er mange guides til at hjælpe dig med at finde et webhotel, der passer til dig. Der er dog nogle ting, der er gode at tænke over, når man skal vælge et webhotel.

Blandt andet er det prisen for abonnementet. De fleste webhoteller har forskellige pladser i forskellige størrelser. Men nogle webhoteller er mere relevante for større hjemmesider og nogle passer bedst til mindre hjemmesider. Det er ærgerligt at betale for mange penge for din plads, så det er en god idé at se på størrelsen og det medfølgende abonnement.

En anden ting der er vigtig at tænke over er sikkerheden. De fleste webhoteller tilbyder at tage backup af dit webhotel. Hvis serveren skulle bryde ned, så har de altså gemt den nyeste version af din hjemmeside og kan restaurere den igen. Det er yderligere også en god idé at se på, hvorhenne webhotellet har sine servere stående. Det er nemlig ikke alle steder, de har de samme love omkring privatlivspolitik, som vi har i Danmark.